007 agenter fra Skive

7 agenter fra Teknisk Forvaltning i Skive Kommune skal være med til at tænke kommunikation ind i alle opgaver og hjælpe kollegerne med at sprede gode historier.

Arbejdet blev slået i gang med en heldages workshop i Farmors Stue i Tankegang, hvor agenterne drøftede deres rolle, formulerede stærke budskaber og beskrev de redskaber, de ønsker at bruge i første omgang. 

Prik på skulderen
De 7 agenter er medarbejdere fra alle dele af teknisk forvaltning. De skal ikke selv udføre alle kommunikationsopgaver men skal prikke kollegerne på skuldrene og komme med gode råd. Tankegang står for et lille forløb, hvor de 7 agenter får bredere viden om kommunikation. Der kom et par smagsprøver ved det første arrangement, hvor agenterne modtog 10 lette tips til den gode tekst, hørte om spændende trykte formater og kiggede ned i oplevelsesdesignerens værktøjskasse.

Budskaber i genstandene
Materialet på bordet på billedet er genstande, agenterne snusede rundt efter i Tankegangs lokaler. De symboliserer de budskaber, der bliver vigtige for arbejdet. 

Her er vi også
Claus G
18. Aug 2017
Tirpitz
Claus G
18. Aug 2017
Billund kommune
Claus G
16. Aug 2017
Favrskov kommune