28 borgermøder på 3 dage

I næste uge holder Ringkøbing-Skjern Kommune 28 borgermøder på 3 dage om kommunens vision, Naturens Rige. Med byrådets medlemmer som værter inviterer kommunen borgerne til at tale om Naturens Rige - dens betydning for borgeren, lokalsamfundet og hele kommunen. Det sker ved en stribe offentlige møder, som vi kalder for Naturens Rigsdag, og som kommunen holder ude i haller og forsamlingshuse i lokalsamfundene.

Formålet er dobbelt:

1. At synliggøre visionen over for borgere og virksomheder.
2. At få visionen udbredt og dermed skabe sammenhængskraft i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Tankegang har fået idéen og har udviklet konceptet sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi har hjulpet med at informere og begejstre byrådsmedlemmer og de kommunale medarbejdere, der skal stå for det praktiske de tre aftener. Og vi laver alle medier, herunder et 28 siders digitalt magasin med billeder, højdepunkter og citater fra alle møder.

Læs mere om Naturens Rigsdag på Steners blog

 

Her er vi også
Claus G
18. Aug 2017
Tirpitz
Claus G
18. Aug 2017
Billund kommune
Claus G
16. Aug 2017
Favrskov kommune