Følg i fodsporet på Peter Pachis

Polarforskeren Peter Pachis leder efter 10 livsvigtige pejlemærker, som skal gøre ham i stand til at finde vej gennem et snedækket polarlandskab. Men nu er der hjælp på vej. Den sidste fredag før vinterferien bliver alle skoleelever fra 0.-8. klasse i Sorø Kommune sendt ud for at hjælpe Peter Pachis. På et Pejlemærkeløb vil eleverne møde en række udfordringer og opgaver, som de skal klare i fællesskab. 

Sorø Kommune har sammen med Tankegang udviklet Pejlemærkeløbet og historien om Peter Pachis. Formålet er at udbrede kendskabet til kommunens 10 pædagogiske pejlemærker, som er skabt for at hjælpe børn og forældre godt igennem årene i skoler og daginstitutioner. Tidligere har forældre, pædagoger og lærere arbejdet med pejlemærkerne, og nu er det børnenes tur. 

Med Pejlemærkeløbet får Sorø Kommune udbredt de pædagogiske værdier bag pejlemærkerne til skoleeleverne på en sjov og spændende måde. Og på et niveau og i en ramme, som børnene forstår og kan forholde sig til. 

Her er vi også
Claus G
18. Aug 2017
Tirpitz
Claus G
18. Aug 2017
Billund kommune
Claus G
16. Aug 2017
Favrskov kommune