Frederikssund har meget at skilte med

Tal hinanden op. 

Der er fedt i Slangerup. 

Vi skal gøre os lækre. 

Det var tre af udsagnene på en samling skilte, Tankegangs Stener Glamann havde med, da han torsdag eftermiddag holdt oplæg på en erhvervskonference i Frederikssund Kommune. 175 lokale erhvervsfolk, politikere og embedsmænd var samlet for at lære hinanden bedre at kende og få inspiration til at fyre op under den lokale jobkedel. Det foregik i smukke omgivelser på kursusejendommen Bautahøj ved Jægerspris.

Stener arbejder for tiden med en ny vision for Frederikssund Kommune. Det sker i tæt samarbejde med de 23 medlemmer af byrådet, og de ser Frederikssund Kommune som en uopdaget perle. En dynamisk del af hovedstaden og et skønt naturområde med hele tre kyster.

Perfekt til økologi
Politikerne ønsker en mere markant markedsføring af Frederikssund, og Stener Glamann kom med en appel til erhvervsfolk og kommune om at tale hinanden op. Der er en kæmpe skov af dygtige og højteknologiske virksomheder, der er stabil arbejdskraft og Frederikssund ligger perfekt på at satse på et af de kommende års store hit hos forbrugerne: Økologi. 

Det er første gang i nyere tid, Frederikssund Kommune holder erhvervskonference. Interessen var så stor, at 15 måtte på venteliste og at dømme efter stemningen på Bautahøj er der allerede startet en ny tradition.

 

Her er vi også
Claus G
18. Aug 2017
Tirpitz
Claus G
18. Aug 2017
Billund kommune
Claus G
16. Aug 2017
Favrskov kommune