Hele Grønland synger med på affaldssangen

Qujanaq - tak - er det gennemsyngende budskab i en kampagne om at bruge skraldespanden, som Tankegang har gennemført sammen med Selvstyret i Grønland i 2014.

Målet er at få flere til at bruge skraldespanden. Og færre til at kaste affald på gaden og i naturen. Tankegangs grundlæggende idé var

  1. Undgå løftede pegefingre. Brug et positivt budskab 
  2. Gentag budskabet hundredevis af gange 
  3. Brug børn som ambassadører 

Qujanaq er et kort og positivt budskab, som alle i Grønland forstår - også danskere og udlændinge. Qujanaq er titlen på en sang, som takket være kampagnen er blevet lidt af en landeplage i Grønland. Den bliver sunget af Grønlands superstar Julie Berthelsen, og den er skrevet og komponeret af Julies tidligere musiklærer og korleder Per Rosing fra Nuuk.

I maj besøgte Julie Berthelsen, Per Rosing og guitaristen Malik Olsen en skole i Maniitsoq og i Nuuk for at øve sangen med 50 skolebørn. Efterfølgende gav Julie og børnene en koncert på Torvet i Maniitsoq og i Nuuk-Centret. Begge steder mødte over 300 tilskuere frem og havde en rigtig sjov eftermiddag med Qujanaq-sangen.

Sangen og koncerterne fik massiv medieomtale. Der var artikler i landsdækkende aviser og liveindslag i tv, radio og lokalradio med Julie, Malik og ministeren for Natur og Miljø Kim Kielsen.

Alle deltagere var i sorte Qujanaq-trøjer og ministeren uddelte muleposer og de meget populære Qujanaq-askebægre til høj og lav. I hver af de fire grønlandske kommuner var der syngende skraldespande med Qujanaq-sangen.

Det helt store omdrejningspunkt for kampagnen er Facebook. I løbet af et par uger fik siden over 1000 følgere. Fra siden kan man hente Qujanaq-sangen i sin fulde udgave, som ringetone og som musikvideo. Alene videoen blev set af over 7500 mennesker. Der bor 55.000 i Grønland.

Det andet store træk i kampagnen var en konkurrence for alle skoler i Grønland. De fik tilsendte kampagnemateriale med en opfordring til at lave en lille film, hvor børnene optræder til Qujanaq-sangen. Læreren skulle lægge et link til filmen på Facebooksiden, og så gjaldt det om at samle likes. Blandt de fem mest populære skulle Julie Berthelsen og Kim Kielsen udpege en vinder, der får 10.000 kr. til en aktivitet til klassen.

30 skoleklasser sendte film ind, som hver blev set af 400-1500 mennesker. Facebooksiden nåede i den periode op på 2400 Synes Godt Om.

Hør Qujanaq-sangen her 

Se videoen her

Her er vi også
Claus G
18. Aug 2017
Tirpitz
Claus G
18. Aug 2017
Billund kommune
Claus G
16. Aug 2017
Favrskov kommune