Propfyldt til idéaften

Arrangørerne måtte slæbe ekstra stole ind, da der onsdag aften var idéaften om projektet Hele Verden i Frederikshavn i Bangsbo Frejas cafeteria i sydbyen.

75 mennesker fra Syrien, Eritrea, Canada, Italien, Ghana, Danmark og en stribe andre lande mødte frem. Målet var at udvikle idéer til en kulturdag i Maskinhallen lørdag den 31. oktober. Mange af dem gik derfra med en seddel, hvor de selv har påtaget sig at gennemføre en aktivitet på kulturdagen.

Der bliver blandt andet:

-          - 

Frisørsalon, hvor du kan få lavet afrikanske krøller

-          - 

Streetfodbold

-          - 

Robin Hood på engelsk

-          - 

Gospelsang

-          - 

Folkedans

-          - 

Madlavning for børn og for voksne

-          - 

Lær arabisk dansk på 5 minutter

Initiativet kommer fra Azam Stavad og Melissa Pedersen, der begge sidder i Frederikshavn Kommunes integrationsråd. De er rigtig glade for opbakningen.

-         

Integration er jo at mødes og lave noget sammen. Det har vi gjort her til aften, og det gør vi igen til kulturdagen. Det er dejligt, at så mange vil være med. Jeg tror, vi får en spændende dag, og at arrangementet bliver gentaget hvert år, siger Azam Stavad.

 

 

Følg med på Facebook
Alle interesserede er velkomne til at bidrage til kulturdagen. Der er også plads til frivillige, som vil hjælpe med en af aktiviteterne. Det foregår på den åbne Facebookside Hele Verden i Frederikshavn.

 

 

 

Her er vi også
Claus G
18. Aug 2017
Tirpitz
Claus G
18. Aug 2017
Billund kommune
Claus G
16. Aug 2017
Favrskov kommune