Smukke naturfotos viser nytten af nye kloakker

Hold fokus på, at det i bund og grund handler om at sikre rene søer og vandløb i kommunen. Det er tanken bag Rebild Forsynings nye pjece til husejere, der skal have nyt kloaksystem på deres grund.

Det offentlige kloaksystem i Rebild Kommune bliver delt i to, så regnvand og spildevand fremover løber i hvert sit rør. På den måde belaster regnvandet ikke renseanlæggene, og risikoen for overløb under styrtregn bliver minimeret.

Hvis opdelingen af kloaksystemet skal fungere efter hensigten, skal husejerne lave samme øvelse på deres egen grund. Det skal de have at vide på et sprog og i en form, som de umiddelbart forstår og kan forholde sig til.

Rebild Forsyning og Tankegang udviklede i samarbejde en pjece, hvor illustrationerne udelukkende består af lækre fotos fra den smukke natur i Rebild Kommune. Informationen er skåret ind til benet: Det gør forsyningen, det gør kommunen, og det skal du selv gøre.

Med pjecen får Rebild Forsyning en venlig, positiv og meget praktisk indgang til mødet med husejerne i de områder, der skal separatkloakeres. Pjecen bliver suppleret med information på lokalområdernes egne sider på de sociale medier.

 

Her er vi også
Claus G
18. Aug 2017
Tirpitz
Claus G
18. Aug 2017
Billund kommune
Claus G
16. Aug 2017
Favrskov kommune