Unge henter brugte møbler og grøn identitet

Grøn identitet tæller højt, når unge under 30 år henter genbrugsting på Reuse i Aarhus. Det viser en undersøgelse, som tilbuddet gennemførte i samarbejde med Tankegang i foråret 2016. 

Reuse bliver drevet af AffaldVarme i Aarhus, og tilbuddet placerer sig et sted mellem en genbrugsplads og en genbrugsbutik. På Reuse kan borgerne gratis hente møbler, byggematerialer og andre genbrugsting, og det er blevet rigtigt populært. Ikke mindst blandt de unge studerende i byen. 

Det er der især 3 grunde til, viser undersøgelsen:

1)Reuse ligger i centralt i Aarhus ved kulturhuset Godsbanen og i et område med mange små iværksættere.

2)Genbrugstingene er opstillet i rum efter anvendelse, og nogle af tingene er restaureret til inspiration for de besøgende. 

3)Medarbejderne og de frivillige på Reuse er aktive og engagerede. De møder folk i øjenhøjde, arrangerer små events og drikker gerne en kop kaffe med de besøgende.

Tilsammen skaber de 3 ting en kultur, som de unge kan se sig selv i. Genbrug er pludselig super attraktivt, når man gratis kan hente brugte brædder til en ny reol og samtidig låne en Christianiacykel til at transportere træværket hjem i. 

Reuse skal på et tidspunkt flytte til en ny beliggenhed. Udfordringen bliver at flytte kulturen med, så det unikke ved pladsen bevares. Med undersøgelsen har AffaldVarme fået en række gode input til, hvad de unge brugere især lægger vægt på. 

Her er vi også
Claus G
18. Aug 2017
Tirpitz
Claus G
18. Aug 2017
Billund kommune
Claus G
16. Aug 2017
Favrskov kommune