Vi bor smukt i Rudersdal

En kampagne med sloganet ’Vi bor smukt’ skal på en sjov og anderledes måde få borgerne i Rudersdal Kommune til at gribe fat i fejekosten og hækkesaksen. Budskabet er, at borgerne og kommunen har en fælles interesse i, at bymiljøerne er rene og pæne, og man hver især kan hjælpe til ved at klippe sin hæk, feje sit fortov og smide sit ispapir i affaldskurven. Indsatsen skal bidrage til at gøre Rudersdal Kommune til den mest attraktive bosætningskommune i Danmark.

Kampagneidéen er at få borgerne til at fotografere deres yndlingssted i kommunen og uploade det på Facebook, Instagram eller kommunens hjemmeside. Det kan være den hyggelige baghave, det smukke hus, villavejen eller indholdet i den nye barnevogn. Med kampagnen opnår Rudersdal Kommune blandt andet følgende:

·Fotokonkurrencen får borgerne til at se sig omkring og opdage smukke steder i kommunen.

·Fotograferne bliver med deres billeder ambassadører for en smuk kommune.

·Rudersdal Kommune sætter en tydelig dagsorden og inddrager borgerne i processen med at holde kommunen ren og pæn. 

Fotokonkurrencen suppleres med plakater i byrummet, på bibliotekerne og i Borgerservice. I første omgang retter konkurrencen sig mod alle borgere i kommunen. Senere bliver den fulgt op med særlige kampagner til for eksempel borgerforeninger og fritidsorganisationer. Kommunen følger løbende op på kampagnen med information om, hvad borgerne konkret kan gøre for at sikre en smuk Rudersdal Kommune. 

 

Her er vi også
Claus G
18. Aug 2017
Tirpitz
Claus G
18. Aug 2017
Billund kommune
Claus G
16. Aug 2017
Favrskov kommune