Vision, der blev et brand: Naturens Rige

Kunden
Ringkøbing – Skjern Kommune

Udfordringen
Efter en besværlig konstituering havde det nye byråd brug for et fælles projekt. Direktionen tilrettelagde en grundig visionsproces, blandt andet med personlige interview med alle medlemmer af byrådet. Det skulle samles i en letforståelig og klar vision, som kunne skabe fælles stolthed i byrådet.

Processen
Tankegangs direktør Stener Glamann har et indgående kendskab til kommunen og fik materialet fra visionsseminaret og en grundig forklaring fra direktionen.

Gennem to måneder arbejdede Tankegang, direktionen og byrådet sammen om tekst og visualitet.

Det samlede byråd kom to gang med input til tekst og visualitet, så det færdige resultat havde i høj grad byrådets aftryk.

Inden offentliggørelsen holdt borgmester og viceborgmester en lille snigpremiere for organisationer i kommunen, som tog rigtig godt imod visionen.

Løsningen
Overskriften er Naturens Rige, og det har senere udviklet sig til at blive Ringkøbing – Skjern Kommunes brand. Det er kendt af borgerne i kommunen og af et stigende antal i omegnskommunerne.

Ringkøbing – Skjern Kommune er Danmarks største, og visionen favner to hovedemner for byrådet: Det Gode Liv og Vækst og Udvikling. Det er samlet i sætningen: Vi er og bliver rige på natur i Ringkøbing – Skjern Kommune.

Visionen er sat op på en plakat med tegninger fra Naturens Rige, som er med til at skabe identifikation. Plakaten hænger på kommunale kontorer og sætter retningen for store og små udviklingsprojekter i Ringkøbing – Skjern Kommune.

I 2018 hjælper Tankegang med at lave version 2 af Naturens Rige – en opdateret udgave af visionen med færre ord og igen med det samlede byråd som drivende kraft.

Kontakt
Stener / 53 73 12 02 /stener@tankegang.dk