Bæredygtighed, der kan ses, forstås og mærkes
Kravene til private virksomheders arbejde med bæredygtighed bliver stadigt højere. Det gælder også forventningerne fra kunder og gæster, som i stigende grad ønsker at træffe bevidste og ansvarlige valg. Hos Skallerup Seaside Resort har bæredygtighed længe været en prioritet – og ambitionen var at gøre resortets mange indsatser tydeligere og mere nærværende for gæsterne.
Tankegang blev inviteret ind for at styrke formidlingen af bæredygtighed – både før gæsten vælger resortet, og mens opholdet er i gang.
Bæredygtighed som en tydelig fortælling
Arbejdet tog udgangspunkt i at skabe overblik og sammenhæng i kommunikationen. Tankegang udviklede et sæt idéer til, hvordan resortets bæredygtige indsatser kunne formidles mere klart og tilgængeligt.
Det førte blandt andet til forslag til en ny struktur på hjemmesiden, hvor bæredygtighed får en tydeligere placering og højere prioritet. Indholdet blev tilpasset, så det er lettere for potentielle gæster at finde information og forstå, hvad Skallerup Seaside Resort konkret gør.
Formidling i børnehøjde til hele familien
I resortets restaurant fandtes allerede et dækkeservietkoncept til børn, hvor de kunne farvelægge en tegning. Tankegang fornyede indholdet, udvidede målgruppen og gav det et nyt lag: en fortælling om resortets bæredygtige handlinger.
Resultatet er et formidlingsgreb, der både taler til børn i flere aldre og inddrager hele familien gennem forskellige aktiviteter. Bæredygtighed bliver dermed en fælles oplevelse for familien.
Overblik, når gæsten har tid
I aktivitetscenteret designede Tankegang et stort oversigtsbillede, der visualiserer resortets mange bæredygtighedstiltag. Billedet er placeret et sted, hvor gæster naturligt holder pause – og derfor er mere åbne for at tage informationen ind.
Her får gæsten et samlet overblik over de mange indsatser, der arbejdes med i hverdagen, og en forståelse for, at bæredygtighed er en integreret del af resortets drift.
God samvittighed som en del af oplevelsen
Udgangspunktet for hele formidlingsarbejdet har været at give gæsterne en oplevelse af, at Skallerup Seaside Resort tager ansvaret for bæredygtighed. Så kan gæsterne læne sig tilbage og nyde deres ophold med god samvittighed.