Med vanebrydende kommunikation gør vi Danmark mere bæredygtig

Vi stræber efter, at være det førende kommunikationsbureau inden for vores felt. Ikke det største, men det mest kompetente. Vi synes også det kan noget at være lille og agil. Måske skyldes det vores nordjyske beskedenhed, som vi på en gang arbejder på at lægge væk - samtidigt med, at den er en del af vores DNA. Selv om vi holder til i Nordjylland, så arbejder vi over hele landet. Og vi elsker det.

Vi er Tankegang

Hos TANKEGANG arbejder vi hånd-i-hånd med vores kunder, for at skabe en verden, hvor bæredygtige handlinger og holdninger i højere grad er en integreret del af hverdagen

Tankegangs superkræfter

Tankegang har siden 1986 løst opgaver for kommuner og forsyningsselskaber.
Gennem årene har vi specialiseret os i problemløsende kommunikation til den offentlige sektor – ikke reklamer eller initiativer, der fremmer øget forbrug, men derimod kommunikation, der påvirker adfærd i samfundet.

Denne erfaring har givet os en dyb indsigt i og omfattende erfaring med klima, natur, teknik, miljø og trafik i kommunalt regi.

Hos forsyningsselskaberne har vi opbygget stor viden om de kommunikative udfordringer og en solid forståelse af de tekniske processer inden for vand, spildevand, affald, varme og energi – herunder også vedvarende energi.

Vi har en dyb forståelse for de politiske arbejdsgange og beslutningsprocesser, der præger kommuner og forsyninger. Derfor er vi 100 procent specialiserede i at hjælpe dig med at løse dine kommunikative opgaver og sikre, at du når effektivt igennem beslutningsprocesserne – fra forberedelse til udvalgsmøder til involvering af politikere og andre interessenter.

Værdier

Vi tror på, at sjov er en nøgle til engagement, kreativitet og ny læring. Når vi har det sjovt, trives vi bedre, vi har paraderne nede og vi er bedre til at samarbejde. Vi stræber derfor altid efter at det skal være sjovt at samarbejde med os. Vi omfavner legende tilgange til problemstillinger – også selv om de er vanskelige.

Skal man ændre på eksisterende handlemønstre og bryde vaner, kan det i sig selv skabe bekymring. Derfor lægger vi vægt på at skabe et trygt rum for vores kunder, hvor de kan udforske nye ideer og eksperimentere med innovative tanker og strategier, uden bekymring for at fejle.

Vi stræber efter konstant udvikling og læring. Både som virksomhed, men ikke mindst for vores kunder. Vi er dedikerede til at være på forkant med de seneste trends og teknologier inden for grøn kommunikation, og vi inspirerer vores kunder til at tage udviklende skridt mod en mere bæredygtig fremtid.

Hos TANKEGANG er sjov, trygt og udviklende vores bærende værdier.

vanebrydende samarbejde

Hos TANKEGANG arbejder vi hånd-i-hånd med vores kunder, for at skabe en verden, hvor bæredygtige handlinger og holdninger i højere grad er en integreret del af hverdagen.

Vi tror på, at kommunikation ikke kun skal handle om at sende budskaber, men også om at forme adfærd og fremme bæredygtige værdier.

Samtidigt ændrer verden sig på mange fronter og det påvirker vores liv. I mange situationer har vi brug for at gøre ting anderledes eller på en anden måde end vi har været vandt til. Vi har brug for at ændre vores gamle vaner. Her er inddragelse og vanebrydende kommunikation ofte gode værktøjer.

Vi ønsker ikke at bidrage til øget salg og forbrug. Vi forbruger allerede rigeligt.
Vi vil bruge vores faglighed, kompetencer, tid og energi sammen med glade kunder og modige samarbejdspartner, der ønsker at skabe en mere bæredygtig fremtid.

Tryk på mig og se hvordan vi designtænker

Metoder

Vi arbejder med designtænkning, hvor slutbrugerens behov er i fokus.
Vi spørger og spørger, udvikler, producerer, tester og spørger igen.

Mød tankegængerne