Er en række små film nyttige og informative film der formidler relevante budskaber og problemstillinger til borgerne. Filmene er lavet som samproduktioner mellem en række kommuner eller forsyningsselskaber. Derfor er budskaberne også alment gældende.
Vi fortæller:
- Hvad baggrunden er
- Hvordan tingene foregår
- Hvordan vi udvikler på området
Målgruppe
- Borgere, som bliver berørt af et af de emner, vi beskriver
- Politikere, som gerne vil vide mere om de emner, de er med til at beslutte noget om eller debattere
- Elever og studerende, som søger baggrundsviden til en opgave
- Folk, der blander sig i miljødebatten
- Journalister, som skal lave nyheder og baggrund om emnet
Dig som afsender
Alle film har den enkelte forsyning eller kommune som afsender. Filmene kan ligge på forsyningens eller kommunens hjemmeside sammen med øvrige oplysninger. De kan også anvendes på de sociale medier. Tankegang leverer grafik fra filmens centrale scener, som forsyningen kan bruge på hjemmesiden og i eventuelt informationsmateriale. Alle film leveres med og uden undertekster.
Økonomi
Det er ikke gratis at lave instruktive kvalitetsfilm. Men når vi går sammen, kan de produceres til en fair pris.
Korte film på op til 2 minutter koster 12.000 kr. pr. stk.
Lange film på op til 4 minutter koster 16.000 kr. pr. stk.
Kontakt
Har du spørgsmål, kommentarer eller andre forslag til SÅDAN FILM Serien, hører vi meget gerne fra dig.
Lasse Jørgensen, lasse@tankegang.dk T: 21 46 70 20
Søren Winther, soren@tankegang.dk T: 53 73 12 11
Sådan film om fejltilslutninger
2:16 minutter
I forbindelse med separat kloakering kan der ske fejl ved tilslutning af grundejernes ledninger. De kan enten byttes rundt så spildevand løber i regnvandsledningen eller omvendt. Filmen fortæller hvad fejltilslutninger går ud på, hvilke følger det har og hvem der har ansvaret. Filmen fortæller også hvordan grundejeren kan kontrollere at tilslutningerne er i orden og hvad grundejeren gør, hvis der er en fejl.
Sådan undgår du vand i kælderen
1:57 minutter
Vand i kælderen kan skyldes kraftig regn, forstoppelse af kloakken eller højt grundvand. Det kan også skyldes at din kælder ligger lavt. Hvad gør jeg nu? Kontakt dit forsikringsselskab og få en autoriseret kloakmester til at gennemgå kloakken. Forsyningen har pligt til at fjerne spildevand fra stueplan. Det er dit ansvar at sørge for afledning af spildevand fra kælderen. Det er derfor dit eget ansvar at sikre kælderen mod oversvømmelser.
Sådan fungerer din kloak
3:04 minutter
Alt afløbsvandet fra køkkenvask, bad, toilet samt eventuelt tagvand ledes ned til et underjordisk ledningssystem, der leder vandet ud til forsyningsselskabets kloak ude i gaden. Foran dit hus ligger der normalt en brønd, hvor spildevandet samles. Ofte findes der også en brønd ude ved skellet. Her er skillelinjen mellem din kloak og forsyningsselskabets kloak. Du ejer den del af kloakken der er på din grund, fra skelbrønden og ind i huset. Er der ikke vand i skelbrønden, skal du kontakte en autoriseret kloakmester for at få løst problemet. Er der vand i skelbrønden er problemet forsyningen, som du skal kontakte.
Sådan renser vi dit spildevand
2:40 minutter
Filmen starter der hvor spildevandet produceres, i huse, virksomheder, offentlige ejendomme, veje m.m. og passerer gennem landskabet op og ned ad bakker via pumpestationer eller fra septiktanke med slamsugere til renseanlæg. Den fortæller om mekanisk -, organisk -, og kemisk rensning, efterklaring og udløb til å, fjord eller hav. Om sand der køres på deponi, fedt der køres til biogasanlæg eller som bruges i rådnetank sammen med slam til elproduktion. Slam bringes på landbrugsjord eller brænde
Sådan foregår separatkloakering
2:32 minutter
Da de første kloakker blev bygget, samlede man både regn og spildevand fra afløb og toilet i et rør, såkaldt fælleskloak. For en del år siden endte begge dele på renseanlægget og selv om regnvand fra hustage, og veje også indeholder partikler som skal fjernes fra vandet, er det alt for dyrt at sende vandet gennem et renseanlæg. Efterhånden som vi er blevet flere mennesker og kravet til rensning af spildevand er steget, har regn- og spildevand fået hver sit rør. Det kalder vi separatkloak. Alle nybyggede områder er de sidste mange år blevet separatkloakeret ved byggeriets start; mens ældre bydele primært centrale byområder har fælleskloak.
Sådan kan du selv komme af med dit regnvand
2:06 minutter
Der er mange muligheder for at beholde regnvandet i haven. Det kan blot ledes til en fordybning i græsplænen, til et regnbed eller til en faskine. Regnbede er områder med en speciel type planter som både kan tåle våde - og tørre perioder. Vandet kan også forsinkes med et grønt tag eller samles op i tanke og bruges til vanding i tørre perioder.
Sådan fungerer overløb
4:44 minutter
Filmen beskriver hvorfor overløb blev bygget i skæringspunkter mellem de gamle udløbsledninger og nye afskærende ledninger, da spildevandet for mange år siden blev ført til renseanlæg. Overløbsbygværkerne fungerer som sikkerhedsventil under kraftig regn og filmen viser hvordan de fungerer og blandt andet forhindrer regnvand i kældre. Filmen fortæller også om hvordan overløb kan forhindres ved at fjerne vand fra kloaksystemet og bruge det på rekreativt eller ved separatkloakering
Sådan laver vi drikkevand
1:14 minutter
Filmen beskriver hvordan boringer forskellige steder i kommunen leverer vand til vandværket. På langt de fleste vandværker er det nok at sende vandet gennem et sandfilter og lufte det ved at lade det løbe ned over nogle trapper. Derefter er drikkevandet klar til at blive sendt ud til forbrugerne, eventuelt via et vandtårn. Enkelte steder kan det være nødvendigt at rense vandet for pesticider, tungmetaller eller andre fremmede stoffer. Vandet kan renses med brug af et kulfilter, tilsætning af klor eller UV-bestråling.
Sådan fungerer fjernvarmen
1:30 minutter
Fjernvarmen kommer fra et eller flere centrale anlæg. Fjernvarmen kan skifte teknologi når der opstår nye muligheder, for at gøre det så billigt og klimavenligt som muligt. Filmen fortæller om fordelen ved det fælles. Den viser, hvordan varmen produceres og hentes fra forskellige kilder og sendes ud til den enkelte forbruger.
Sådan sparer du på fjernvarmen
1:14 minutter
Sparenergi og penge ved at bruge fjernvarme med omtanke. Filmen fortæller om økonomisk brug af fjernvarme, og giver konkrete og nyttige råd til hvordan du kan spare på fjernvarmen.
Man må gerne slå rabatten
2:23 minutter
Vi vil gerne skabe de bedst mulige forudsætninger for en god biodiversitet, omvendt skal vi også tage hensyn til trafiksikkerheden. Meningerne om rabatter og grøfter er mange, og kommunerne bruger meget tid på at svare på spørgsmål og forklare principperne. Det kan være kompliceret at forklare, og her er en lille instruktiv og spændende film en oplagt mulighed.
Beskæring af hække og træer
1:24 minutter
Grundejer har pligt til at beskære hække og buske der vokser ud over fortov, cykelsti og veje. Nogle steder skal tæer langs veje også beskæres af hensyn til frihøjde på renovationsbiler og andre køretøjer. Du har som grundejer også pligt til at rydde sne og salte. Kommuner får ofte mange spørgsmål af den karakter, og denne lille film giver svar på det mest almindelige.
De 10 affaldstyper
1:40 minutter
Vi har i mange år sorteret og genanvendt vores affald. Filmen fortæller om de 10 typer affald, du kan få hentet ved husstanden, når den nye ordning træder i kraft. Vi gennemgår hver enkelt type affald med eksempler og viser, hvilket rum og hvilken beholder, det skal afleveres i. Vi henviser til kommunens/selskabets hjemmeside for mere info.
Rest efter sortering
1:30 minutter
Filmen fortæller om den nye fraktion på genbrugspladsen. Du skal ikke længere aflevere alt det, der kan brænde, i brændbart. Du skal først sortere det fra, der kan genanvendes. Vi viser, hvad det typisk er: Plast, pap, flamingo, papir mm. Vi fortæller, hvad der sker med det, du afleverer til genanvendelse, og hvor meget af det, du har med, der kan genanvendes. Til sidst ser vi eksempler på det, der kan komme i rest til forbrænding.
Skab mindre affald
1:24 minutter
Jo mindre affald, vi skaber, jo færre ressourcer går der til at producere og transportere ting, vi alligevel smider ud. For eksempel bruger vi hver dag mange engangsprodukter, vi godt kan undvære. Filmen giver konkrete eksempler på vaner, du kan ændre så du kan spare affald i din hverdag. Det kan få dig til at tænke over hvordan du kan bidrage til at skabe mindre affald.