Gå til hovedindhold

Borgerne er vilde med våde haver

Hold vand tilbage og skab biodiversitet i din have. Du kan endda spare penge på det.
Det er budskabet i en kampagne, som Tankegang hjælper Tårnby Forsyning og Tårnby Kommune med.
Interessen er meget stor hos haveejerne, og trods Corona har der været rigtig mange deltagere til to arrangementer, hvor borgerne kunne få tips og idéer til at arbejde med vand i haven. Det ene var hos forsyningen og det andet hos en privat husejer, der allerede har arbejdet med vand og biodiversitet i haven.
Formålet med det hele er at sikre Tårnby mod oversvømmelser uden at skulle investere mange millioner kroner i nye kloakrør. De husejere, der vælger at håndtere regnvand på egen grund kan få et tilskud fra Tårnby Forsyning for at koble regnvandet fra.
Tre familier har nu meldt sig som offentlige forsøgskaniner. Gennem et år vil de arbejde med vand i haven og deler succeser og fiaskoer på Tårnby Forsynings Facebookside, så andre kan lade sig inspirere.
Som et led i kampagnen har Tankegang produceret to foldere og to film, der fortæller om vand i haven og om biodiversitet.
 

About