Gå til hovedindhold

Kun 3 ting

Kunden
3o danske forsyningsselskaber, DANVA og Spildevandstekniske Forening

Udfordringen
Danske forsyningsselskaber har i en årrække gjort en stor indsats for at få folk til at forstå, at man ikke må skylle bleer, vådservietter, vatpinde og alt muligt andet affald ud i toilettet. Men lige lidt hjælper det. Med jævne mellemrum må spildevandsmedarbejderne ud og reparere pumper, der er stoppet til af affald. Et både beskidt, besværligt og bekosteligt arbejde.

Forsyningerne ønskede derfor i 2017 en kampagne, der råbte højt og kommunikerede meget tydeligt, at toilettet ikke er en skraldespand.

Processen
Kampagnens idé blev at vende problematikken på hovedet. I stedet for at informere om alt det, man ikke må komme i toilettet, skulle kampagnen præcisere de ganske få ting, som det er i orden at skylle ud i kummen. Og det er – for nu at sige det ligeud – kun lort, pis og toiletpapir.

Løsningen
Kampagnen blev lanceret på Vandets Dag den 22. marts 2017 og kørte frem til årsskiftet. I TV2-reklamer og på Facebook blev budskabet skrålet ud til danskerne med stor entusiasme og et glimt i øjet.

TV2-reklamerne blev set af over 2 millioner seere, og på Facebook blev filmene liked, kommenteret og delt i et omfang, som ikke tidligere er set i forbindelse med en dansk spildevandskampagne. Bemærkelsesværdigt mange unge mellem 15 og 20 år reagerede på filmene på Facebook – en ellers svær målgruppe at komme i kontakt med, når det drejer sig om afløb og spildevand!

Facebook

I dag samarbejder de deltagende forsyninger stadig om at sprede det fælles budskab. Ved et årligt møde vedtages det, hvordan indsatsen skal tilrettelægges. Kampagnen lever særligt på Facebook. Her deles aktuelt indhold i mange variationer, for at tale til så mange målgrupper som muligt. Deltagerne bruger indholdet på egne sociale medier samtidig med at vi gennem annoncering udvider rækkevidden markant.

Der findes også en instagram som, som synliggør deltagerne og budskabet. Yderligere modtager deltagerne andre medier ved behov.

 

Se Facebook/Kun3tingiditlokum

About