Gå til hovedindhold

Synlighed mod fejlsortering

For meget affald havner i de forkerte beholdere i midtbyen i Horsens. Og mange steder stiller folk storskrald ved beholderne. I efteråret 2020 gennemførte kommunen med Tankegangs hjælp forsøg i fem områder med forskellige strategier til at komme problemerne til livs.

En af løsningerne var en ny, iøjnefaldende foliering af beholderne. På de gamle stod affaldstypen med små bogstaver. På de nye i Smedegade er hele containeren i den farve, der hører til affaldstypen og hen over beholderen er der tegninger af det affald, der må komme i beholderen. De farvestrålende beholdere har skabt debat i byen, og selv om alle ikke er begejstrede, har det betydet øget fokus på sortering.

En anden strategi var direkte dialog med beboerne. To udsendte fra Tankegang ringede på hos beboerne i to gader og drøftede deres sorteringsvaner. Her fik vi en fin dialog og fik lejlighed til at udrede mange misforståelser. Det blev også opklaret, at det var nogle få lejere i klubværelser med hyppig udskiftning, der satte storskrald på gaden.

Den synlighed, forsøget har skabt, har allerede betydet lidt bedre sortering. I 2021 beslutter Horsens Kommune, hvad den blivende indsats skal være for at forbedre sorteringen i Horsens midtby

About