Gå til hovedindhold

Unge lærer børn at cykle

Randers Kommune ønsker, at flere tager cyklen til arbejde og uddannelse. Blandt andet eleverne på Randers’ folkeskoler. Det skal ”Cykelvenner” hjælpe med til.
 
Cykelvenner bygger på, at børn ser op til større børn. Derfor får de ældste skolebørn i Randers til opgave at lære de yngre om at cykle. Konkret får 9. klasserne materialer, øvelser og undervisningstimer til at lære 4. klasserne cyklefærdigheder, gode cykelvaner, færdselsregler og let vedligeholdelse. Rollen som undervisere gør samtidig eleverne i 9. bevidste om, at de er rollemodeller, og hvordan de selv opfører sig i trafikken. Så når 9. klasse underviser 4. klasse fremmer det de gode cykelvaner hos begge klasser.
 
Øvelser og materialer er udarbejdet i samarbejde med elever fra et af Randers Kommunes 10. klasse-centre. De er med andre ord skabt i øjenhøjde med de 9. klasser, der skal udføre dem!
Efterfølgende er øvelserne tilpasset det praktiske arbejde i skolens hverdag i samarbejde med lærerne. Dermed er cykelundervisningen både sjov for eleverne og nem at gå til for lærerne.
 

About