En strategisk energiplan eller en DK2020 Klimaplan er et vigtigt dokument, som har stor betydning for kommunen og for borgerne. Det er fyldt med fagudtryk og tekniske beskrivelser, som både politikere og borgere har meget svært ved at forstå. Og så er planen så omfangsrig, at de færreste orker at læse den.
Derfor giver det god mening at lave en pixi-udgave, som med færre og mere almindelige ord forklarer, hvordan kommunen vil planlægge en fremtid med mindre olie, gas, benzin og diesel og mere bæredygtighed.