Gå til hovedindhold

Energibyerne i offensiven

På initiativ fra Tankegang og ProjectZero er syv førende danske energibyer gået i offensiven sammen. Målet er at sætte ekstra skub i den grønne omstilling med udgangspunkt i kommunernes og borgernes virkelighed.

De syv energibyer er Frederikshavn, Horsens, Høje – Taastrup, Middelfart, Ringkøbing – Skjern, Skive og Sønderborg. Tankegang står for kommunikationen, mens PlanEnergi er teknisk rådgiver for Energibyerne.

Energibyerne har i to år haft et fælles telt på Folkemødet, hvor de har samlet spændende og kyndige unge og ældre til debat og vidensudveksling om energi, klima og borgerinddragelse. Folkemødet 2020 blev aflyst, men energibyerne er på plads på klimaområdet i Allinge igen i 2021, hvis Folkemødet gennemføres.
Netværket holder kvartalsvise møder og har i 2020 skruet op for samarbejdet ved at arbejde i dybden sammen om udvalgte emner. De to første er ladestandere og energirenovering af boliger. Energibyerne er klar til at gennemføre fælles projekter på tværs af landet.

- Kommunikation og synlighed er en meget vigtig del af arbejdet med den grønne omstilling. Vi oplever større gennemslagskraft som en fælles enhed, og langt hen ad vejen er kommunernes problemstillinger ens, selv om de syv energibyer er meget forskellige, siger Tankegangs mand i netværket, Stener Glamann.

Han står for energibyernes arrangementer på Folkemødet og for den fælles hjemmeside energibyerne.dk, hvor der løbende kommer nye store og små historier fra de syv byer.

About