Forsyningen giver dig lys i pæren
Under sloganet ’Køb æl af dig sæl’ kaster Frederikshavn Forsyning sig ind i kampen om elkunderne. Konkurrencen på elmarkedet er knivskarp, men den nordjyske forsyning har valgt at slå på, at den er ejet af borgerne i Frederikshavn Kommune. Man køber derfor i princippet el af sig selv, når man handler med forsyningen. Det er jo så smart, at selv et barn kan forstå det.
For at gøre effekten af kampagnen så stor som mulig har Frederikshavn Forsyning har valgt at lancere salgsbudskabet på en lang række medier og platforme på én gang. I biografer, i lokalradioer, på bussider og på Forsyningens egen hjemmeside skriver en barnehånd budskabet med hvidt kridt på en sort tavle. Det giver opmærksomhed i bybilledet og alle andre steder, hvor budskabet dukker op.
Tankegang har udviklet kampagnen i samarbejde med Frederikshavn Forsyning. Målet er både af fastholde nuværende elkunder og at tiltrække nye kunder fra de konkurrerende selskaber.