Gå til hovedindhold

Klimasamtaler

Kunden
ProjectZero Sønderborg
 
Udfordringen
ProjectZero ønsker at nå bredt ud til folk i Sønderborgområdet for at øge bevidstheden om den enkeltes ansvar for at udlede mindre CO2 – både privatpersoner, organisationer og virksomheder. Samtidig ønsker ProjectZero at aktivere de ca. 100 mennesker, som i 2018 var med til at udvikle 52 nye projekter, der skal reducere udledning af CO2 fra Sønderborgområdet markant
 
Processen
Peter Rathje fra ProjectZero tog udgangspunkt i samtalen som et stærkt medie. Samtalen gør den enkelte mere ansvarlig og engageret og ændrer holdninger. Ud fra den teori udviklede ProjectZero og Tankegang et enkelt og fleksibelt værktøj til at føre samtaler om klima. Det skulle være nemt for ProjectZeros ambassadører at tage med og selv arbejde med, og samtalerne skal kunne holdes af folk uden særligt kendskab til energi og klima.
  
Løsningen
En færdig pakke med samtaleduge, spillebrikker, roll-up, ekstrakort, instruktion til ordstyreren og særlige dilemmakort. Klimasamtalerne kan holdes overalt, og man kan være klar på 5 minutter. På dugen er der en række emner, og samtalens deltagere lægger hver en brik på det emne, de gerne vil tale om. Så sætter ordstyreren samtalen i gang – og snakken går. Der er ingen rigtige løsninger, og intet krav om at opnå et særligt resultat. Den gode samtale er målet i sig selv. Kernespørgsmålet til alle emner er: Hvad vil vil gøre. Det sætter fokus på handling og på den enkeltes ansvar.

About